Pædagogisk Orientering 1964 – 2009

Foreningen  ”Pædagogisk Orientering” er under ophør

Tidsskriftet af samme navn er gennem 45 år blevet udgivet af foreningen PO (tidligere PLO), der blev stiftet i 1964 af en gruppe seminarieelever, der ville skabe gode muligheder for at udvikle et nyt fag, faget ”Orientering”. Eleverne i de ældste klasser skulle ”lære at lære”, nye aktiviserende undervisningsformer skulle indføres og skolen skulle åbnes mod det omgivende samfund. Det var ånden fra den blå betænkning, der bar, når der blev eksperimenteret med gruppearbejde og spritduplikator. Foreningen og lærerne i den ønskede frie rammer og havde lyst til at udvikle skolen på grundlag af en moderne pædagogik.

Det skolebillede, som foreningen blev stiftet i var præget af, at politikere og embedsmænd opfordrede lærerne til at udvikle skolen, så den kunne spille sin væsentlige rolle i en dynamisk samfundsudvikling, ind imellem hjulpet på vej med penge fra diverse cigarkasser fra ministerielle skuffer.

Hvordan er det nu det er i dag?

Siden har vi i foreningen udvidet virkefeltet og udgivet temanumre om de fleste væsentlige problemstillinger i skolen. Mærkesagerne har været mange. Medlemmer af foreningens ledelse har i dette sidste og ekstraordinære nummer af bladet gjort status over de fleste.

Ofte har vi været foran i feltet med visioner, ideer og pædagogiske løsninger. Helst har vi arbejdet i grænseområdet mellem nutid og fremtid og været optaget af at påvirke både det politiske felt og det pædagogiske praksisfelt. Eksempler på dette er tværfagligheden, projektarbejdet, undervisningsdifferentiering, medbestemmelse og demokrati, skolens formål og opgave og skoleudvikling.

På baggrund af ovenstående er der grund til at spørge, hvorfor vi så har nedlagt foreningen og standset udgivelsen af bladet. Der er jo stadig brug for at dyrke mærkesagerne, som i politisk og ministeriel sammenhæng bliver glemt og nedprioriteret, fordrevet af traditionelle faglighedsforestillinger og Pisa-placeringer på OECD-præmisser, selvom de stadig er indskrevet i skoleloven. Svaret er banalt: vi er blevet for gamle. Vi har de sidste mange år været den samme gruppe mennesker, som har forestået alt fra redaktion til ekspedition. Vi vil stadig være optaget af mærkesagerne og den aktuelle skoleudvikling og vil følge den nøje, men som ”foreningsejere” har vi brug for en pause og for tid til andre gøremål.

Der er brug for at yngre og mere rabiate folk tager initiativ til at skabe en forening om deres mærkesager, som jo da gerne må ligne vores! Vi mener stadig de rummer væsentlige problemstillinger og mener ikke de er for antikke til brug i det senmoderne, i den front af politiske udfordringer, som skolen står over for.

Tak til skribenter og læsere gennem 45 år og god læselyst til de efterfølgende sider.

Redaktionen

09-07-2009